Borek – en hapser fra de varme lande

Ja, som jeg nævnte i mit sidste indlæg, holder kantinen på Allans arbejde ferie, og han må derfor sørge for sig selv i en periode. Eller rettere: Så må jeg sørge for ham. Og jeg gør det med glæde. Og jeg hygger mig med det. På den der rigtige fesne og halvlumre måde, hvor man putter små kærlighedsdigte under leverpostejmaden og kalder det kærlighed. Det er uhørt, at jeg får mulighed for at give min mand en madpakke med, så jeg gik selvfølgelig all-in.

Han har en rigtig lækker kantineordning, så selvfølgelig sætter det standarden højt. Jeg vidste godt, at det ikke kunne klares med to rugbrødsmadder og gulerodsstænger. Og gudskelov for det, for jeg elsker at forkæle Allan. Som han kækt siger når hans  madpakker er blevet kommenteret på arbejde: “Det er jo i virkeligheden en refleksion af mig som ægtemand”. Og det er sandt nok. Ligesom han også mener at denne blog i virkeligheden er en hyldest til ham, da han jo roses i hvert et indlæg.  Han sætter i hvert fald ikke sit lys under en skæppe, og det er fuldt fortjent.

Så i samme øjeblik som han over middagsbordet proklamerede, at i de kommende uger skulle han i øvrigt have madpakke med, lyste mine øjne op og panorerede over på Edward Gees bog. For jeg vidste at der var flere madpakkeegnede lækkerier deri, som jeg kunne forkæle Allan med.

Så jeg startede fra en ende af, og udvalgte 5 opskrifter, som jeg ville lave til madpakken: Borek (Middelhavsregionen), Sausage Rolls (Storbritannien), Stromboli (USA), Pistaciesnitter (Middelhavsregionen) og Månekager (Kina).

Det var endnu en af de der planer som jeg som tidsoptimist har det med at lave. Det ville indebære ca. 2 gange bagning af endnu uafprøvede opskrifter i ugen, oveni alle de andre opgaver, der følger med at være småbørnsfamilie. Så som det typisk går når jeg laver planer, så nåede jeg kun 3 ud af 5 opskrifter. Det er da alligevel over halvdelen. Så det kan måske kategoriseres som en lillebitte sejr.

Så dette indlæg og de 2 følgende vil derfor omhandle min madpakkemission. I dag får du fortællingen om min oplevelse med at bage borek, og senere vil du høre om Sausage Rolls og Stromboli.

Men jeg starter som sagt med borek.

Hvad er en borek? Medmindre man har rejst i Tyrkiet og Eksjugoslavien siger det nok ikke én så meget. Jeg havde i hvertfald aldrig hørt om dem før. Forestil dig en stor samosa fyldt med spinat og feta og drysset med sesamfrø. Så tror jeg du har det rette billede i hovedet.

Dejen var den nemmeste dej at lave nogensinde. Prøv bare at høre her: Gå ned i dit lokale velassorterede supermarked. Køb en pakke filodej. Pensl den med smør. Dejen indeni, altså – ikke pakken. Og fyld den med hvad du ønsker.

Jeg har aldrig arbejdet med filodej før, men jeg var svært begejstret for at det er så umulig en dej at lave selv, at alle opskrifter anbefaler at man køber den færdiglavet. Så er det jo nemt at folde sig ud i køkkenet. Det var også rart at prøve til en forandring.

Der skulle også bruges forårsløg til spinatfyldet, men hverken det ene eller det andet supermarked havde nogle – hverken økologisk (som ofte er sæsonbetonet) eller i konventionel udgave. Så jeg besluttede mig for at porrer kom tættest på. Nu havde jeg jo købt filodejen, så kunne jeg jo ikke bare sådan vende om og lave noget andet. Det skal nok nogle fine borek alligevel.

Hjemme i køkkenet – 1 time inden spisetid – stod jeg så bøjet ind over bogen med hovedet i hænderne og et opgivende udtryk i ansigtet. Jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle starte. “Hvor svært kan det være?” sagde Allan med et stort smil og en anelse hån i stemmen “Pkt. 1!”. Og det kunne han jo sådan set have ret i. Nogle gange kan man også gøre tingene mere komplicerede end de er.

Men jeg var faktisk lidt forvirret. Opskriften siger, at man skal bruge et bundt forårsløg, som jeg jo erstattede med porrer. Nu ved jeg ikke hvad du er vant til, men mig bekendt er “et bundt” lige så præcis en måleenhed som “et lille skvis”. Men man må jo antage, at det er fordi det er smags- og konsistensmæssigt underordnet om der er 4 eller fem forårsløg i retten, hvilket ledte mig til at antage, at det i sidste ende også måtte være underordnet, om det var forårsløg eller porrer. Så det skal nok blive nogle fine borek, selvom jeg led fallit i frugt- og grøntafdelingen… Kan du se, hvad jeg gjorde lige der?

Det hedder omvendt matematik, og er benzinen til min hverdag.

Jeg kunne heller ikke skaffe frisk spinat, så jeg måtte tø en pose frossen spinat op. Jeg har erfaring med at frossen spinat bliver noget værre sjask når man tilbereder det. Men jeg fik presset så meget vand ud af det, at det faktisk blev ganske fint da det kom på panden.

Før der kunne komme spinat på panden, skulle forårsløg (porrer) steges i et par minutter. Opskriften var ikke specifik på hvor meget varme de skulle have, så jeg startede på middelhøj varme, og endte med at branke dem lidt indtil jeg skruede ned til middel varme. Endnu ingen kæmpe katastrofer. Det skal nok blive nogle fine borek.

Efterfølgende skulle spinaten køle af, og derefter gjorde jeg klar til at smuldre feta i sammen med æg og muskat.

UPS! I opskriftens næste punkt skulle jeg pensle filoarkene med smeltet smør, og min smør stod fast og kold inde i køleskabet og lo hånligt af min mangel på overblik. Så jeg skyndte mig at tørre dens smil af, og smeltede den til ukendelighed over en sagte ild. På dette tidspunkt, begyndte jeg at skæve til uret. Det var faktisk snart spisetid, og jeg havde som sædvanlig travlt.

UPS! så indså jeg, at jeg havde glemt at tage kød op af fryseren som vi kunne spise sammen med vores borek. De skulle jo ikke alle i madpakken. Jeg er så mega utjekket…Så det blev besluttet, at vi kunne spise det sammen med nogle tilfældige rester fra køleskabet. Det skal nok blive godt. Om ikke andet skulle det i hvert fald nok blive nogle fine borek.

Se lige det billede. Det ligner altså borek 🙂

Nå. Men så var smørret efterhånden smeltet, og nu var jeg kommet til det punkt i opskriften, hvor magien sker. Det var på tide at åbne pakkerne med filodej. Jeg var meget spændt. Det lignede skrøbelige stykker papir, og jeg var meget forsigtig, da jeg placerede dem ved siden af hinanden på bordet.

Første skulle 3 ark pensles. De var ret store, og jeg blev i tvivl om betegnelsen “ark” indebærer en standardiseret måleenhed blandt filofabrikanter. Det måtte jeg gå ud fra. Nogle gange skal man ikke tænke så meget. Endnu en filosofi, der nærer min hverdag.

Da de tre ark var penslet, skulle der et ark ovenpå hvert af de penslede ark. og så skulle hver af disse dobbeltark deles i to, så jeg endte med 6 mindre ark.

Derefter skulle der en skefuld spinat/fetafyld for enden af hver strimmel, og så skulle der foldes i en trekant, indtil alle sider var lukkede. Det var faktisk ret hyggeligt.

Da de alle var foldede, skulle de pensles med smør og drysses med sesamfrø.

Dernæst 20 minutter i ovnen, og så var der mad.

Alt i alt var det en ret nem ret. Jeg ved godt, at jeg havde mine udfordringer, men de var ganske ubetydelige i sidste ende. Og så smagte de også ret godt. Heldigvis. Filodejen blev sprød og spinat/fetafyldet smagte lækkert.

Og så var det en god snack i madpakken også selvom den var kold. Det eneste negative jeg kan pege på, var at alle sesamfrøene efter bagning sprang af som lopper på et gadekryds. Så sesamdrysset virker unødvendigt, og kan nærmest betegnes som en blanding af “Don’t mess with tradition” og lir.

Men det blev nogle fine borek.

Følg med i madpakkeføljetonen om 14 dage, hvor emnet omhandler Sausage Rolls.

Hav en skøn søndag!

Anette

One Reply to “Borek – en hapser fra de varme lande”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *