Butterkuchen – eller “rigelig smør”-kage

Butterkuchen er en tysk sandkage tilberedt med smør i rigelige mængder og ditto mandler. Der skal faktisk bruges hele 200 gram mandelflager til toppingen. Men så er ser den til gengæld også yndig ud.

Efter et hurtigt kig på Dr. Oetkers lillebitte pose mandelflager til ca. 20 kr., gjorde jeg hurtigt op med mig selv, at jeg trods alt var for meget nærig jyde til at smide for 200 kr. mandelflager i indkøbsvognen, når jeg havde en masse hele mandler som jeg selv kunne snitte til.

Mandlen til venstre er en billig grænsekiosk-mandel. Mandlen til højre er økologisk.

Først skulle alle mandlerne smuttes, og derefter skulle de snittes til flager. Min mand siger altid, at jeg er tidsoptimist. Jeg er typen, der laver en to-do liste, der er alt for ambitiøs, og så ærgrer jeg mig gul og blå når jeg må opgive at nå halvdelen af, hvad jeg havde planlagt. Det var den samme situation jeg befandt mig i denne dag. Jeg havde frejdigt proklameret, at jeg ville sørge for kage til eftermiddagskaffen, men måtte kl. 15.30 – under min mandelsnitning af Herkulske dimensioner – erkende, at kagen nok ville blive en anelse forsinket.

Jeg fik vist i vanvare nævnt noget om “5 o’clock tea”. Vi spiser aftensmad kl. 18…

Hør nu her Tidsoptimist. Du står stadig og snitter mandlerne. Du er ikke engang nået til punkt 1 i opskriften endnu!

Jeg blev drevet frem af jysk stædighed, nærighed samt en god portion viljestyrke. Til sidst havde jeg pletter for øjnene og en vanskabt højre hånd. Men mandlerne blev snittet. Så der kunne jeg stå rødmosset, øm og en anelse vanvittig, og frydes over alle de penge jeg havde sparet.

Langt om længe kunne jeg komme i gang med punkt 1 i opskriften. Ifølge opskriften er forberedelsestiden 20 minutter (hvis man køber sine mandelflager vel at mærke), og tilberedelsestiden 30 minutter. Så jeg havde 50 minutter foran mig inden jeg kunne servere nybagt kage. På dette tidspunkt troede jeg stadig lidt optimistisk på det der med 5 o’clock tea. Min mand troede selvfølgelig ikke på det. Han er også den mest fornuftige af os to. Han havde vist opgivet håbet om kage den dag. Som sædvanlig gik han derfor blot omkring og rystede smågrinende på hovedet af sin tegneseriefigur af en kone, der styrtede forvirret omkring i køkkenet med en klo i stedet for en højre hånd, og et forvildet udtryk i sine vidtåbne øjne.

Mandeltopping bestående af mandler, sukker og smør.

Kagen skal bages således, at dejen hældes i formen og bages i 15 minutter. Derefter tager man den ud og hælder 75 g smeltet smør henover den halvbagte sandkage. Derefter hælder man mandeltoppingen bestående af mandler, sukker, mælk og 100 gram smør henover. Så får kagen yderligere 15 minutter inde i ovnen og så er den færdig. Det lyder jo ligetil.

Så let gik det (selvfølgelig) bare ikke for mig, og jeg aner endnu ikke hvor det gik galt. Men hør lige her engang:

Jeg hældte dejen i formen. Det var en meget våd dej, så jeg listede den forsigtigt ind i den varme ovn uden at få for meget op ad siderne og satte ovntimeren til 15 minutter.

Da de 15 minutter var gået, tog jeg kagen ud for at hælde smør og mandeltopping over. Jeg undredes meget over at dejen fortsat var nærmest flydende. Den havde en membrantynd skorpe og nedenunder flød kagen som magma i undergrunden. Men jeg stolede på opskriften. Den havde jo fået den rette tid ved den rette temperatur. Så jeg hældte smøret over som jeg skulle. Det så spøjst ud. Smøret trængte igennem skorpen og lagde sig i søer nede i kagen, hvor det byttede plads med ubagt dej.

På dette tidspunkt lignede jeg én der hører negle på en tavle. Det var så tydeligt mislykket. Men der var ikke rigtig andet for end at fortsætte, og se hvad der måtte ske. Måske det bare var en meget speciel opskrift?

Så jeg hældte herefter mandeltoppingen over. Det gik forventeligt dårligt. Og jeg havde ellers valgt at bage denne kage, da den så forholdsvis simpel ud, og det var lige hvad jeg havde brug for den dag.

Mandeltoppingen plumpede nærmest ned og skabte små dej-geysere hvor de landede. Ikke godt! Men når jeg havde sagt A måtte jeg også sige B, så jeg gjorde mig færdig, og håbede at det i det mindste ville smage lækkert. Der var jo trods alt rigelig smør i, så smagsmæssigt kunne det jo ikke gå helt galt.

Men mandeltoppingen blev altså til mandelfilling i stedet.

Kagen kom tilbage i ovnen, og timeren sat til yderligere 15 minutter. Så måtte det gå som det gik.

Efter de 15 minutter kom kagen ud af ovnen og så miserabel ud. Det meste af kagen var ubagt. Jeg stod lidt og dansede frem og tilbage fra den ene fod til den anden uden helt at kunne beslutte, hvad jeg skulle gøre. Jeg endte med at lade den stå i 10 minutter. Det kunne være den bare skulle sætte sig lidt. (Optimist!)

Efter at have gået rundt om den metaforiske varme grød, og kigget på kagen langt fra og tæt på fra alle vinkler, besluttede jeg at give den lidt længere tid i ovnen. På dette tidspunkt havde jeg efterhånden genopnået så meget jordforbindelse, at også jeg havde opgivet enhver ide om eftermiddagskage.

Efter yderligere 15 minutter virkede kagen tilpas fast til at jeg endelig turde tage den ud. Den var nu kun lidt blød inde på midten, men langt størstedelen af kagen virkede så fast som en kage bør virke.

Men selvom der var gået et eller andet galt i tilberedningen, så endte den faktisk med at smage rigtig lækkert. Den næste dag, vel at mærke.

Den smagte rigtig meget af smør og mandler, hvilket nok ikke bør være den store overraskelse. “Næææh, smager smørkagen af smør. Banebrydende!”.

Smagen var sød og mindede om marcipan. Mandlerne var lækre og sprøde og gjorde kagen interessant. Men den har godt af et frisk modspil til den tunge sødme. Jeg valgte at toppe kagen af med friske jordbær, for en eller anden topping syntes jeg den burde have, når nu mandeltoppingen valgte at fridykke efter dets udspring fra 4-meteren.

Alt i alt blev mit uheld reddet fint. Havde jeg bagt kagen længere tid i første omgang, havde situationen nok set anderledes ud. Men i sidste ende smagte det lækkert, og det er jo det der tæller.

Selvom det nok ville være at foretrække at alting bare gik som smurt når jeg bager, har jeg efterhånden opdaget, at jeg befinder mig godt på kanten af vanviddet. Det er som om jeg trives med det adrenalinkick det giver ikke at have styr på noget som helst, og alligevel tage sig sammen og lave et mere eller mindre attraktivt produkt. Det er vel også det en udfordring drejer sig om: At nå ud på den anden side af ens tryghedszone, og opdage at man kan alligevel, selvom det kan se lidt håbløst ud.

Jeg hyggede mig med at bage denne kage. Mest fordi jeg var overbevist om at den ville ende i skraldespanden, men i stedet endte med at være ganske vellykket på sine egne præmisser.

De næste indlæg vil handle om madpakkeegnet bagværk. Min mands arbejdes kantine holder nemlig sommerlukket, så der skal produceres lækre og spændende ting til madkassen, så han ikke savner kantinen alt for meget. Det næste indlæg kommer derfor til at handle om Borek, som er små filopakker med fyld.

Jeg håber, at i alle nyder sommervejret. Kan i have det godt så længe.

Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *