Coffee Scrolls – et studie udi kildekritik

G’day mate!

I dag går turen til “The Land Downunder”. Australien. Landet der er fødested for mit store forbillede – HKH Kronprinsesse Mary.

Dagens projekt var Coffee Scrolls eller kaffesnegle. Det er en snegl på lige fod med vores egen kanelsnegl. Forskellen på de to er dog, at der ovenpå de lune Coffee Scrolls hældes en kaffeglasur over. Så det er detaljerne, der skiller dem ad. De spises typisk som del af morgenmaden når det skal være noget særligt.

Jeg gik frisk til opgaven, og jeg havde endnu en gang set frem til en rejse ud i den store verden med min bagebog. Belært af min erfaring med den Chilenske Ananaskage valgte jeg denne gang at læse opskriften ekstra grundigt igennem.

Det gik allerede galt ved opskriftens andet trin. For pokker da.

Det skal lige siges, at jeg ikke gjorde noget galt. Det var faktisk den omvendte situation.

Jeg havde læst opskriften så grundigt, at jeg havde opdaget noget, der simpelthen måtte være en fejl. Det kunne bare ikke passe.

For nu lige at involvere dig, kære læser, i den alvorlige diskrepans mellem opskriften og hvad der realistisk kan lade sig gøre med de elementer vi har til rådighed i denne verden, kommer der en forklaring her:

Først skulle mælk, olie og sukker lunes. Derefter skulle gær tilsættes, og herefter skulle melet tilsættes. Så skulle dejen blandes og hæve.

Edward Gees bog indeholder billeder til hver opskrift, der korresponderer med det pågældende trin i opskriften, så man kan se hvordan det skal se ud.

Ved ovenstående første skridt, kan jeg på billedet se en færdighævet dej. altså en lukket masse, der er klar til at blive formet. Jeg ser ikke en våd, åben masse, der er klar til at indtage nye ingredienser.

Det var dog først da jeg læse andet trin i opskriften, at jeg begyndte at se lidt mærkelig ud i hovedet.

Her fremgår det, at ovnen skal tændes, og en bageplade gøres klar. Desuden fremgår det – og her er det at det kæden hopper af for mig – at bagepulver, salt og natron tilsættes melblandingen og røres sammen.

For det første: Jeg skulle jo komme melet i i første trin inden dejen skulle hæve. Ikke noget af melet, al melet. Dermed er der jo ikke nogen melblanding at tilsætte hævemidlerne i opskriftens andet trin. Det er jo logik.

For det andet: Den hævede og lukkede dej som fremgår af billedet kan man jo ikke fordele de tørre hævemidler og saltet i. Det ville jo samle sig i klumper uden på dejen. Medmindre man i stedet æltede dem ind i den hævede dej, hvor de alt andet lige alligevel ville indgå på en uens måde. Og hvordan ville det påvirke den luft, der er kommet i dejen efter hævningen? Min hjerne begyndte at klø.

Jeg ville ikke udelukke, at opskriften var som den skulle være. Jeg måtte i hvert fald undersøge øvrige kilder, inden jeg blindt kastede min tillid på Edward Gees opskrift. Jeg tændte således for google-maskinen for at søge efter andre opskrifter på coffee scrolls for at se om andre havde samme interessante måde at bage på. Jeg fandt ingen tegn herpå. Jeg konsulterede derfor min mest trofaste rådgiver i livet. Min mand, Allan.

Allan havde holdt sig i nærheden – ikke for at komme først til at slikke skeen – men for, som den støttende ægtemand han er, at være først med smørrede grin og drillerier. Han fik som sædvanlig et godt grin ud af mig og mine kvaler.

Jeg er nemlig rigtig god til at freestyle når jeg laver mad og bager efter opskrifter, og finder altid noget at hidse mig op over. Og Allan misser aldrig en mulighed for at drille mig med det.

Jeg siger typisk noget i retning af: “Hun er da helt galt på den hende Frk. Jensen”, eller “Det der kan jo ikke lade sig gøre”. Det skal lige siges hertil, at min udgave af Frk. Jensens kogebog efterhånden er spækket med mine egne rettelser, advarsler og deciderede overkrydsninger. Den er faktisk ret ringe.

Jeg er sikker på, at Kronprisessen ikke skal finde sig i den behandling fra sin ægtemand.

Men Allan er nu meget sød, så jeg tror jeg beholder ham 😉

Opskriften gav dog virkelig ikke mening. Jeg har set japanske reklamer og IKEA-piktogrammer, der gav mere mening.

Så jeg måtte jo tænke selv og anvende min mest basale bageviden.

Jeg kom derfor de tørre hævemidler og saltet i melblandingen som jeg i stedet tilføjede i opskriftens første trin, altså inden dejen skulle hæve. Desuden tilføjede jeg nok i nærheden af 150 gram ekstra mel, da dejen ellers ville være for våd til at rulle ud i opskriftens tredje trin.

Det kan godt være, at det slet ikke var en fejl, og at jeg – fuld af fordomme som jeg er – tænkte at tingene måtte være på en anden måde.

Men de smagte virkelig lækkert. Den færdige snegl var blød og luftig i dejen, og der var et godt forhold mellem mængden af fyld (brun farin, lyse rosiner og kanel).

Jeg brændte også nogle af, og det billede skal i ikke snydes for. Det kan jo blive småt for enhver.

Jeg er ikke kaffeelsker og jeg har indset at det ikke ligger i mine kort at blive kaffedrikker.

Så jeg kom lidt mindre kaffe i glasuren end der står i opskriften (I know – typisk mig). Det gjorde dem nok noget sødere end det var tiltænkt i opskriften, men helt ærligt hvad gør det? De smagte jo mega godt.

Er der mon nogle Aussie expats, der kan kaste lys over mysteriet? Kronprinsessen måske, hvis De følger med?

(Goddag storhedsvanvid…)

Om 2 uger får i at vide, hvordan det går når jeg vender næsen mod Østrig og laver Sachertorte.

Hav en dejlig søndag alle sammen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *