Cupcakes og om ikke at give op når man burde

Jeg satte mig for at lave cupcakes da jeg altid øjner en mulighed for at nusse med dekoration af mine kager. Noget af det jeg synes er mest hyggeligt er at få det til at se lidt godt ud.

Men det skulle jo også gerne smage af noget og nu har jeg forsøgt mig med denne opskrift to gange, fordi jeg 1: ville have et emne at dekorere (jeg havde mit krymmel klar!), og 2: trods millimeterpræcision da jeg holdte mig til opskriften første gang, var overbevist om at mit mislykkede første forsøg måtte skyldes en fejl 40. Et sjældent øjeblik af ydmyghed.

Lad os starte med første forsøg på disse cupcakes

Jeg havde gejlet mig selv op til at lave de her cupcakes. Det gav mig en chance for at bruge min køkkenmaskine, og jeg ved ikke hvad det er med den maskine, men jeg føler mig bare lige lidt mere prof og kyndig når den snurrer i baggrunden.

Og så mislykkedes det. Jeg troede ellers, at jeg havde overstået det uundgåelige fejlpunkt der altid opstår i bageprocessen når et eller andet går skævt. Mine papirforme var for store, så jeg måtte klodset folde dem lidt ned i min muffinform. Men jeg var åbenbart ikke færdig. Efter noget tid i ovnen glanede jeg forventningsfuldt og nysgerrigt derind for at erfare at mine cupcakes var fuldstændig imploderede og flydt op og udover kanten på formene. I min naive tilgang til bagning lod jeg dem fortsætte bagningen i håbet om at de som små tsunamier af chokoladedej ville falde på plads igen, puste sig op i en perfekt diskret runding og tigge og bede mig om at sprøjte smørcreme ud over dem.

Lød det lidt beskidt…?

Det skete naturligvis ikke, og nu har jeg en frostpose i min fryser hvorpå der står “kagerester til romkugler”. Det har jeg ellers aldrig haft, ud fra den betragtning, at jeg ikke plejer at have kagerester. Men til anledningen har jeg nu etableret en sådan ligkiste til mine største fejltagelser.


Smagen var egentlig fin. Men den var simpelthen så tør, at den knap kunne hænge sammen.

Måske var det min fejl, tænkte jeg. Jeg havde trods alt på daværende tidspunkt (klokken 13.30) ikke spist andet end peberbolcher, chokolade og ubagt dej.

De fleste fejl sker på tom mave

Så jeg gjorde endnu et forsøg

Denne gang havde jeg investeret i nogle forme der passede til min muffinform for ligesom at udelukke at det kunne være der hunden lå begravet.

Jeg var klar til at overvinde cupcakesene men indså så ved en kvik gennemlæsning af opskriften, at der skulle bruges blødt smør. Jeg havde køleskabskoldt smør, så det ødelagde lidt min kadence.

Da smørret var blevet blødt var jeg klar til at fortsætte, og læste så opskriften igennem for at se hvad der nu skulle ske. Der skulle bruges smeltet chokolade. Jeg havde kun stuetempereret chokolade, så det måtte lige en tur over vandbad først. Suk… Det lader til at gå som det plejer.

Jeg pisker smør, sukker og mel sammen, og der står en støvsky så stor op fra skålen mens elpiskeren som en anden orkan skaber død og ødelæggelse i min skål. Jeg forventede nærmest at se køer flyve rundt dernede…

Havde jeg blot læst lidt længere i opskriften havde jeg set at jeg skulle piske det sammen med æg. Så det kunne da godt lægge en dæmper på støvskyen. Og vupti! blev det til en dej.

Ind i ovnen i 15 – 20 minutter. Efter 15 minutter anede jeg en vis blid implosion og en tendens til at flyde over. Jeg må have overfyldt nogle af formene. Dog foregår det mere kontrolleret og jævnt end i første omgang. De var dog meget bløde, så jeg gav dem yderligere 5 minutter. Derefter var de mere faste, men de fik 5 minutter mere og derefter 3 minutter mere, indtil en branket duft bredte sig i køkkenet.

Jeg nåede at redde dem inden de blev uspiselige. De kunne tages op af formen uden at gå i stykke. Det kunne ikke lade sig gøre med første portion. De virkede i det hele taget mere porøse end forrige portion. Jeg har nok fyldt for meget i formene første gang, hvilket forklarer at de flyder over. Og så har der måske været for meget top på bagepulveret, hvilket har gjort dem for luftige uden nogen egentlig indre struktur, hvilket kan forklare implosionen.

Smagen er dog fortsat god, dog ikke noget at råbe hurra for. Jeg fortrække en mere svampet og tung kage. Denne var meget let og porøs.

Men de var værd at dekorere!

Og jeg tænkte at det kunne være et festligt indslag til Allans madpakke. Næste dag smagte jeg dem efter de havde stået på køl, og noget af det første jeg gjorde da Allan kom hjem fra arbejde var at undskylde. Åbenbart reagerer disse cupcakes uheldigt på kulde. I hvert fald var de blevet temmelig hårde og knasende i midten. Alligevel spise jeg alle der var, for smørcremen var lækker. Så helt skidt har oplevelsen ikke været, men jeg laver dem altså ikke en anden gang.

Hav en dejlig dag

Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.