Garibaldi småkager og noget om overspringshandlinger

Jeg var faktisk ret fortrøstningsfuld da jeg valgte at bage denne opskrift fra Latinamerika. For det første har vi nok at lave denne weekend da vi er ved at lave højbede inden frosten sætter ind. For det andet skulle der kun bruges 5 ingredienser til denne opskrift, og det var alle sammen nogle jeg lå inde med. For det tredje er den samlede tilberedningstid for disse Garibaldi småkager sølle 30 minutter. Så jeg tænkte, at det klarede jeg i en ruf og så ud og få jord under neglene.

Det korte svar er: Nej.

Det længere svar er: Jeg ved stadig ikke helt hvorfor det gik galt, men en af de mest simple opskrifter i bogen formåede jeg simpelthen at fejle på. Så ved man det bliver en god weekend.

Tynget af mit gastronomiske nederlag har jeg nu gået rundt om computeren som katten om den varme grød. Efter adskillige overspringshandlinger har jeg nu endelig fået mig placeret foran skærmen for at berette om min oplevelse. Og det kniber stadig med at komme sådan rigtig i gang.

Man kan virkelig få udrettet  mange ting når man prøver at undgå den ene ting man skal lave. Jeg har fået sat en kogevask over. Morgenmaden blev nydt – længe. Jeg har været inde på alle mine spilapps og det kører bare for mig nu – rent virtuelt.

Jeg har også fået strukket mig godt igennem et par gange. Det skal man jo huske. Udsigten er også blevet studeret lettere tilbagelænet. Der er ikke så meget at kigge på ud af vores kontorvindue udover et skur, men hver eneste lille knast på skuret er nu nøjsomt vurderet. Alt er fint. Malingen bliver siddende. Fuglene er vilde med det. Det får mig til at overveje. hvor meget af den hvide maling på skuret, der rent faktisk er hvid maling.

Come on, Anette. Nu er du vist også færdig. I det mindste skriver jeg da om det imens, så det føles ikke som en overspringshandling.

Småkager. Here we go.

Jeg bagte altså i går, lørdag. Det var  – ligesom i dag – en rigtig kedelig, grå efterårsdag. Nu er jeg faktisk ret vild med efterår, så jeg ser en grå efterårshimmel som andre ser en solskinsdag med blå himmel. Det var perfekt bagevejr. Jeg tror det er en hygge-ting.

I opskriftens første afsnit instrueres man i at smøre en bageplade med smør. Det er så her jeg tænker: Hvorfor er det så lige bagepapiret er opfundet? Ærligt talt, synes jeg det lyder noget omstændigt, da jeg har svært ved at se hvad dette skulle tilføre småkagen udover at den ikke hænger fast i bagepladen. Det formål opfylder bagepapiret lige så fint, så det var den løsning jeg valgte.  Måske det var her det gik galt. Det vides ikke.

Der skulle 1 tsk fintrevet limeskal i dejen. Jeg syntes det var lige omstændigt nok at måle limeskal af.  Så jeg sjussede mig frem til, at det måtte svare til skallen fra to små økologiske lime. Man har jo lov at tænke selv. Måske det var her det gik galt?

Så skulle mel, sukker, smør, limeskal og salt piskes til en glat dej. Så jeg piskede. Og piskede. Og piskede. Og piskede. Efter 20 minutter have jeg ikke produceret andet end eksotisk og meget velsmagende rasp. Der var ingen sammenhængskraft i “dejen” overhovedet. Så jeg valgte at tilføre lidt limesaft også. Måske hvad der svarede til 3-4 teskefulde. Nu skete der ting og sager. I stedet for rasp fik jeg nu klumper, og jeg kunne til sidst samle dejen med hænderne til en blød og glat dej. Måske det var der det gik galt?

Nu kom jeg til et tilsyneladende meget kompliceret afsnit i opskriften. Først skulle dejen rulles ud til en rektangel. Den skulle så skæres i tre brede strimler, hvorefter disse strimler skulle rulles og skæres i stykker på 2 cm, som herefter skulle rulles til kugler. Jøsses, det var ellers noget af en omvej.

Jeg delte dejen i to, rullede dem, og skar dem i stykker af ca. 2 cm, som så blev rullet. Der er jo ingen grund til at gøre det her til raketvidenskab. Derefter skulle kuglerne knibes så de fik “et kantet udtryk”. Der var jeg glad for, at denne noget vage beskrivelse var fulgt op af et billede, for ellers havde jeg nok knebet øjnene sammen og gnedet mig i tindingerne for at fremkalde et gran af forståelse. Det er nogenlunde samme udtryk jeg får når jeg præsenteres for et utydeligt piktogram og en unbrakonøgle.  Men måske jeg ikke fik knebet dejkuglerne høje nok? Måske det var her det gik galt?

Jeg er begyndt at lyde som en svigtet kvinde…

Dejen smagte skønt. Jeg er udpræget dejspiser. Jeg har aldrig været god til at vente til det færdige produkt. Da opskriften skulle give 25 småkager, og jeg fik lavet 22, må jeg altså have spist dej svarende til 3 småkager. Jeg er ikke god til regning generelt, medmindre der er mad involveret. Lige på nær engang hvor jeg slog hovedet og havde bemærkelsesværdige matematiske evner i de efterfølgende 15-20 minutter.

Jeg sad og ventede foran ovnen som en hund med tungen ud af munden og savl ned ad halsen. Småkagerne skulle have 15 minutter og skulle ud når de var blevet gyldne. Inden de 15 minutter var gået, måtte jeg afbryde bagningen, da det så forfærdeligt ud. Småkagerne flød mere ud end jeg havde regnet med. Så det der skulle have været 22 småkager, blev faktisk mere eller mindre til en stor småkage. En dåd i sig selv, men ikke det jeg var ude efter denne gang. Og de faldt sammen. De skulle have haft en lille top på fra knibningen, men i stedet blev de flade og tilmed brune i kanten. Det lignede slet ikke dem på billedet.

Men de smagte til gengæld dejligt. Noget sprødere end det nok var hensigten, men dejligt friske og med en diskret smag af lime.

Men jeg tænker på, hvor jeg dog har gjort noget galt. Og det værste er, at jeg ikke kan komme på det. Jeg har bestemt afveget fra opskriften, men ikke på nogle kerneområder. Det har været småting, der højst kan give æstetiske og smagsmæssige forskelle. Det eneste jeg kan komme på, er noget min mor og mormor gør når de har bagt småkager – og som jeg også selv har gjort nogle gange når jeg har husket det. De har sat småkagerne på køl inden de kommer i ovnen. Og jeg spekulerer på om det kunne have givet et andet resultat. Havde smøret i dejen været koldt idet det kom ind i den varme ovn, havde processen med at flyde ud og falde sammen måske ikke været så fremskyndet når det blev tid til at tage småkagerne ud igen.

Jeg ved, at det vil nage mig i noget tid det her. Jeg tror den eneste løsning, er at bage noget andet. En rebound kage. Det tror jeg er lige, hvad jeg har brug for at komme videre.

…Jeg skal bare lige lave en hel masse andet inden jeg går i gang.

Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *