Go’e gamle pitabrød! Et doubletake i sund og hurtig mad.

Denne gang har jeg lavet pitabrød. Madbrød igen? Yep.

Jeg ved det godt. Jeg slummer den lidt på den udfordrende side i øjeblikket. Det er ikke det mest imponerende, æstetiske bagværk jeg laver i øjeblikket. Men bær lige over med mig lidt endnu, og så skal i nok snart komme til at se mig komme ud på dybt vand igen.

Min bagning i denne omgang var mere en øvelse i, at se om jeg også kunne lave mine pitabrød selv, som et alternativ til de typisk ikke alt for lækre pitabrød man kan købe i supermarkederne, og som er fremstillet af ingredienser, hvoraf kun ganske få er nogle, som man ville kunne finde i sit eget spisekammer. Kæmpe advarselsblink lige der!

Jeg er meget bevidst om vigtigheden af de gode råvarer og sund kost. Jeg tænker her på, at jo færre e-numre og modificeret det-ene-og-det-andet, du kan finde i den mad du spiser, jo sundere er den. Og det gælder for den sags skyld søde sager såvel som “rigtig” mad.

I forvejen bager jeg mine egne burgerboller og hotdogbrød som jeg smider i fryseren og tager op efter behov. Det begyndte jeg på, da det gik op for mig, at de billige burgerboller i butikkerne – i ved nok, dem der ligger på de nederste hylder – havde en holdbarhed på 3-4 måneder! Vendte jeg produktet om, kunne jeg ligeså godt sætte mig godt tilrette med slumretæppet og læsebrillerne, for der var en ingrediensliste så lang og kompliceret, at det krævede en kandidatuddannelse i kemi at gennemskue, hvad det egentlig var jeg var ved at sætte til livs.

Et brød skal og bør ikke kunne holde sig 4 måneder. Det er simpelthen bare ikke naturligt, hvilket ingredienslisten jo så også vidnede om. Så jeg begyndte at lave mine egne burgerboller, som jeg udviklede ud fra min egen bolleopskrift. Repertoiret blev senere udvidet til hotdogbrød. Og jeg har ikke set mig tilbage siden da.

Så inden for genren “conveniencefood” er jeg allerede godt med i mit eget køkken. Men pitabrød var et uskrevet blad for mig, så jeg så frem til at komme i gang med det. Også selvom det var uden glimmer, fyrværkeri og Halleluja-kor.

Det første jeg bemærkede i opskriften var, en samlet hævetid på 2 timer og 10 minutter. Fedt! Jeg elsker mad, der bare står og bliver lækker. Så mens jeg lavede lækre, hjemmelavede pitabrød kunne jeg lige nå en aftale inde i byen.

På ingredienslisten var der også grund til at smile overskudsagtigt. Den består nemlig blot af gær, vand, hvedemel, salt, sukker og olie. Alle basisingredienser. Det krævede derfor heller ikke panikslagne zigzag-ture i supermarkedet. Også dejligt!

Opskriften i sig selv er også ganske simpel. Processen er faktisk næsten ikke nævneværdig, og jeg vil spare jer for detaljerne, for så oprivende en oplevelse er det altså heller ikke at bage pitabrød. Helt enkelt, skal ingredienserne blandes og hæve i 2 timer. Så skal man lave ca. 6 boller af dejen som rulles ud på et melet bord. Så hæver de yderligere 10 minutter og kommer derefter 10 minutter i en varm ovn. Færdigt arbejde.

Det er faktisk sådan en kedelig opskrift (på den gode måde, forstås) at jeg ikke kunne huske hvordan forløbet var gået da jeg bagte dem for en uges tid siden. Det gjorde tanken om dette blogindlæg lidt tungt at trække efter sig, og jeg kunne mærke at jeg følte mig uforberedt. Ligesom når man skal til eksamen og ikke føler at man kan huske et komma af det man har læst. Så der var ikke andet for end, at jeg måtte bage dem igen.

Og også anden gang måtte jeg så konstatere, at der virkelig ikke var noget at berette. De her pitabrød er drønkedelige at blogge om. Simpelthen fordi de er så nemme. Det kan ikke gå galt for dig, hvis du selv prøver. Men de smager fantastisk, og den anden portion har nu optaget midlertidig residens i min fryser. Så er der nem, lækker og sund mad til en anden dag.

Næste gang bager jeg en tysk kage, der hedder Butterkuchen. Det bliver en lidt større udfordring end de sidste to bagværk. Det er noget med en masse mandler og en masse smør. Det glæder jeg mig til.

Jeg håber, at i alle har fået sendt heksen godt afsted til Bloksbjerg, og er klar til at gå “den anden vej”. Personligt glæder jeg mig til at vågne lidt senere. Jeg har render under øjnene på størrelse med hængekøjer.

Kan i have det godt så længe. Hej hej!

Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *