“Julie & Julia” blev inspirationen

 

I filmen “Julie & Julia” sætter hovedpersonen sig for at bage hver eneste opskrift i den berømte kok Julia Child’s første kogebog “Mastering the Art of French Cooking”. Enhver der har bare en lille smule OCD og en stor lyst til at gå i køkkenet må have været lidt fascineret af det projekt. Jeg var i hvert fald!

Jeg blev fascineret af det regime, der lå bag projektet. Forpligtelsen – ikke blot overfor sig selv, men også overfor de læsere man håber vil følge én. Jeg blev fascineret af den systematiske proces. Desuden blev jeg fascineret af den eventyrlyst der lå bag projektet.

Jeg fik selv lyst til at kaste mig ud i en lignende udfordring, men jeg kunne ikke lige se mig selv udbene en and eller reducere saucer. Jeg har altså heller aldrig brændt for den del af menukortet. Jeg har altid syntes at de sidste retter var de mest spændende.

Når jeg skal lave aftensmad er jeg  tilbøjelig til at køre rundt i de samme 5-10 retter. Jeg er ikke opfindsom når der skal kød på bordet og der bliver ikke lavet finere fransk madlavning når jeg står i køkkenet. Engang imellem opper jeg mig dog og koger nogle kartofler som tilbehør. Ofte bliver det dog højest til noget kød med pasta og “det sædvanlige tilbehør”, hvilket herhjemme betyder kogte gulerødder, fordi de kan ligge længe i køleskabet og er billige. Hvad aftensmad angår er jeg altså lidt en doven sjæl.

Min mand er dog så sød. Han kunne aldrig drømme om at klage over den rutineprægede madlavning. Jeg tror faktisk det går mig mere på end det gør ham. Ofte bliver vi dog enige om, at vi måske skulle prøve noget nyt. Det plejer at gå i nogle dage, og så kommer medisterpølsen på bordet igen sammen med “det sædvanlige tilbehør”.

Jeg er derimod meget eventyrlysten når der skal laves desserter. Jeg kaster mig ud i projekter, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg elsker det søde køkken, og jeg elsker selv at arbejde i det søde køkken. Som med så meget andet her i liver, er det glæden der driver værket.

Da jeg en dag besøgte min lokale bogpusher opdagede jeg bogen “Bageopskrifter fra hele verden” af Edward Gee.  Et gyldent smudsomslag og de mest indbydende billeder og opskrifter indeni. Jeg fik hurtigt lyst til at bage hver eneste lækre kage i denne bog, og har besluttet at dele min rejse med de der har lyst til at følge med.

Jeg har brugt lang tid på at systematisere , så jeg ikke bager fastelavnsboller til jul eller Lebkuchen til påske. Der skulle et excel-ark til og farvekoder. Det tog mig to dage at få sat dem i system efter religiøse helligdage og nationaldage. Alene det gav mig lidt sved på panden. Er du vimmer hvor kan ét land have mange mærkedage, og hvilken en er lige den allerhelligste. Så er der den ene og den anden militære mærkedag og den ene og den anden helgens fejringsdag. Det var til at blive helt rundtosset over. Men jeg følte at min forestående kulinariske rejse så småt begyndte allerede i det øjeblik.

Jeg har glædet mig meget til at komme i gang, og hvilken bedre dag at starte sit kageeventyr end på min fødselsdag. I dag får vi besøg af min mor, der kommer for at ønske tillykke til sit yngste yngel. På sådan en særlig dag må jeg så absolut bage en kage af den festlige slags.

Jeg har derfor besluttet at starte rejsen i Chile med en ananaskage. For en som mig, der ikke er den store ananaselsker, er det en udfordring oveni udfordringen. Jeg er faktisk ikke kræsen. Jeg er næsten altædende. Men jeg har mine favoritter, og ananas er ikke en del af dem. Så jeg glæder mig til at træde ud af min comfort zone, og ser frem til at dele min oplevelse med jer på søndag.

Hav det godt indtil da, og god torsdag alle sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *