Kladdkaka – en beretning om en craving

Det var en grå og kedelig regnvejrsdag. Sådan en dag hvor man febrilsk jager rundt i sit køkken som en anden Indiana Jones på en umulig jagt i et gravkammer. Alt er dødt. Der er intet der kan indtages. Intet lækkert. Og som en rullende kampesten mærker man den trodsige sult. Den slags sult, der kun forværres af, at der intet er til at tilfredsstille én. Craving! Jo mere man uden succes leder, des værre bliver sulten. Og tro ikke i 1 sekund, at din craving kan tilfredsstilles af at gnave mandler, sutte på rosiner eller dyppe en våd finger i sukkerskålen. Det er en helt anden medicin der skal til…

En sagte stemme så let som en sommerbrise visker som en havets sirene i dit øre:

kaaaaage

Du roder rundt bag posen med mandler. Måske der ligger en gammel Tic tac eller en Halls? Måske en grå og mat chokoladeknap fra sidste jul?

kaaaaaaage

Du ved godt kampen er tabt. Selvom du skulle spise mentholbolscher fra nu af og til verdens ende.

Stemmen bliver sværere og sværere at ignorere. Til sidst er du så desperat for dit fix, at den smukke sirenesang er blevet til et heavy metal band, der skiftevis råber “KAGEKAGEKAGEKAGEKAGE!!!” og growler mens de kaster rundt med nakken i vildskab som en løbsk vindmølle fra helvede.

Hvis du engang skulle opleve dette, er det en kladdkaka du skal baka.

Æg, masser af sukker, ganske lidt mel, salt, kakao og smør er de basale ingredienser, der skal til for at slukke for larmen.

I denne opskrift var det meningen, at man skulle have lavet dem i muffinsforme. På billedet har man dog brugt cannelleforme (ønsker mig). Men jeg valgte at lave én stor brownie. Derfor bagte jeg den i en kvadratisk form som er ca. 30 x 30 cm.

Jeg udelod også de friske tranebær som pynt og flormelis som drys. Jeg skulle bare have noget kage.

Det gik ret hurtigt at smække sådan en dej sammen. Dog, var jeg i min iver for at få noget kage bagt frustreret over alle de sikkerhedsforanstaltninger der skulle til. Eksempelvis skulle man piske æg og sukker sammen i en skål og komme mel og salt i lidt efter lidt. Fair nok. Men derefter skulle man blande smør og kakao noget så forsigtigt i dejen. Det synes jeg måske var lidt voldsomt. Æggeblandingen var ikke engang luftig. Jeg havde svært ved at se hvad der skulle ske ved at give den nogle ordentlige tæsk. Men jeg er jo nødt til at følge opskriften bedst muligt, så den dej blev blandet så nænsomt som jeg i min kageiver formåede.

Det tog lige knap en halv time i ovnen. Så var den gennembagt.

Og manner, hvor den smagte godt! Det var lige hvad der skulle til for at slukke for højtalerne. Nu var det ren Vivaldi mens jeg tyggede mig igennem den ene lille kladdkaka efter den anden.

Hav en dejlig lørdag

Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.