Millefeuilles – med surbærcreme og hibiscus [egen opskrift]

Allerførst: Beklager forsinkelsen. Det er virkelig utjekket, når nu jeg havde annonceret et nyt indlæg i søndags. Men hverdagen skete. Eller rettere: For første gang i lang tid fik vi flere sammenhængende dage med sol, og så blev malingen af skuret altså prioriteret. Så er man godt nok blevet parcelhusejer når man halvdesperat kigger på vejrudsigten for at kunne komme ud og male træværk.

Men bagt, det blev der. Og smagt også. Og i den grad malet.

Mine svigerforældre var så søde at tage hele vejen fra Mors ned til Odder for at give en hånd med malingen. Og jeg havde bagt millefeuilles til eftermiddagskaffen.

Millefeuille betyder “tusind blade”, og er en butterdejskage i lag med vaniliecreme imellem. Udgaven i Edward Gees bog virker ved en hurtig googlesøgning til at være den klassiske i udformning og smag. Små firkanter/rektangler med fem lag vaniliecreme, og glasur med chokoladebølger på toppen. Jeg valgte dog at eksperimentere lidt på egen hånd, hvilket jeg virkelig synes at kagen lægger op til.

Da vi købte vores grund her i Odder i 2013 var der i lokalplanen fastlagt, at der i grundens vestlige skel skulle plantes surbærbuske. Surbærbuske vokser sig ikke særlig tætte, om end bærrene er dejlige. Vi var ikke så begejstrede ved udsigten til at kunne vinke til alle forbipasserende. Så vi plantede surbærbuske i skel og fyldte op med bøgepur bagved for at kunne få lidt privatliv. Vi har så  været så heldige, at surbærbuskene allerede har givet på deres 1. år. Så jeg sjoskede ud på den anden side af hækken i badesandaler og margretheskålen under armen. Nu skulle der fourageres.

At dømme ud fra navnet – surbær – var mine forventninger til smagen beskedne. Men de smager faktisk lækre og slet ikke særlig surt. Så jeg plukkede en lille portion som jeg ville koge ind til en sirup og hælde i den ene halvdel af vaniliecremen.

Først skulle butterdejspladerne bages. Edward Gee beordrer, at man skal bruge 1 kg. færdiglavet butterdej. Jeg har på fornemmelsen at Mr. Gee har handlet storkøb i Metro, for jeg kunne kun købe pakker à 275 gram i mit supermarked. Så der kom fire pakker i vognen.

I opskriftens første punkt skal man dele butterdejen i 3 stykker og rulle dem hver ud til 5 mm tykke firkanter. Men med de færdigprodukter man kan købe i supermarkederne i dag, kan man snildt springe det punkt over. De er rullede ud og sågar på bagepapir. Nemmere bliver det ikke. Det tog mig lige et par minutter , hvor jeg halvpanisk nåede at tænke “det går allerede galt!” før jeg indså det.

Desværre revnede og krakelerede dejen i enden da jeg rullede pakken ud. Så det gik altså galt alligevel. Så er alt jo ved det gamle. Jeg prøvede at mase det lidt sammen igen, men skaden var sket. Jeg var lidt bekymret for hvad det ville betyde når de skulle bages, og med rette. For min ovn er nemlig ikke sådan en magisk én, der reparerer butterdej.

Men da mine bageplader alligevel var for korte, kunne jeg skære det værste væk. Og så måtte de bare være de plader der skulle ligge i midten af kagen. Vi får det til at fungere. Fat mod.

Inden butterdejspladerne skulle ind i ovnen skulle de prikkes over det hele. Edward Gee havde ikke gjort et stort nummer ud af at understrege betydningen af gaffelprikningen i forhold til dejens ophævning. Betydningen er relevant. Meget relevant. Lagene er meget tydelige i denne kage, og de skal helst ligge lige og jævnt. Første butterdejsplade blev prikket lidt her og lidt der. Den hævede ujævnt op nærmest i bobler. Den næste blev prikket noget grundigere og var mere jævn og flad og den tredje også. Så den information kunne have været rar at have haft inden. Men nu får du den, hvis du selv kaster dig over projektet.

Den første plade, der ikke blev prikket godt nok. Bemærk revnerne.
Plade nr. 2, der blev prikket over det hele.
Venstre: Pladen der prikket grundigt. Højre: Den første plade der ikke blev prikket grundigt.

Som nævnt, ville jeg lave halvdelen af kagerne i den klassiske version med vaniliecreme og den anden halvdel i min egen version med surbærcreme. Da jeg havde blandet vaniliecremen efter opskriften hældte jeg halvdelen over i en anden kasserolle og hældte lidt af min surbærsirup i.

Så stod jeg der som en menneskelig røremaskine med en ske i hver hånd og tungen lidt ud til siden og rørte i begge kasseroller på samme tid. Surbærcremen blev rørt lidt længere tid end vaniliecremen, da jeg ville være sikker på at den blev tyk nok, nu hvor der var kommet yderligere væske i. Da jeg var tilfreds kom cremerne på køl.

Jeg plejer jo at dumme mig i køkkenet og denne dag var ingen undtagelse. Jeg kastede et lidt for hurtigt blik på opskriften, da jeg tog cremen ud fra køleskabet. Jeg troede, at jeg havde læst, at den skulle piske i 5 minutter og herefter fyldes på sprøjteposer. Nu har jeg lavet tilpas mange Dr. Oetker kagecremer til at det lød plausibelt. Og så gik det så op for mig at jeg havde lavet en fejl. Naturligvis. Jeg havde blandet lidt rundt i punkterne i opskriften. Det var i virkeligheden glasuren der skulle piskes – ikke cremen. Det medførte en – skal vi sige – noget livlig konsistens. Lidt a la en fækal oplevelse man helst er foruden.

I vanlig stil tænkte jeg. “Mindre detalje. Det går nok”. og i vanlig stil var det en vigtig detalje og det gik ikke lige så godt.

Så vaniliecremen var noget drilsk at få placeret på butterdejspladerne. Lad mig sige det sådan her. De smagte bedre end de så ud. Men for et førstegangsforsøg, synes jeg egentlig at det var ganske hæderligt.

Ikke for kønt
…Og det kaos det efterlod

Ifølge Edward Gees opskrift skal glasuren laves ved at 2 æggehvider og flormelis  piskes i fem minutter over vandbad. Jeg syntes, at det lød lidt unødvendigt. En glasur er da bare varmt vand og flormelis. Og jeg har lavet virkelig meget glasur. Kender i det? Man kommer hjem fra folkeskolen og er lidt lækkersulten. Så går man da lige ud og laver en skål glasur som man spiser foran fjernsynet. Nej? Nå, så er det nok bare mig. Det forklarer nok, hvorfor mit hvalpefedt aldrig forsvandt, selvom min mor lovede at det ville.

Men jeg var vel næsten nødt til at gøre som der stod for ellers ville Allan bare drille mig med hvor dårlig jeg er til at følge en opskrift. Resultatet blev en løjerlig, sød æggehviderøræg, der var umulig at få smurt ud over butterdejspladerne. Det kan ikke anbefales. Lav i stedet en old school glasur, så stivner den heller ikke så hurtigt, og i har bedre tid til at gøre det ordentligt.

Kagerne med surbærcreme blev mere vellykkede. Her kunne jeg også lege lidt med det æstetiske udtryk, og det var altså noget sjovere end at følge en opskrift.

Jeg havde lavet kandiserede hibiscusblade. Det er mest gøgl, da det ikke tilføjer noget til smagen at kandisere dem. Det får dem faktisk bare til at smage af sukker. Men det præserverer dem i noget tid, og skaber lidt bling-bling effekt til kagen.

Det var en fornøjelse at servere så smuk en kage for mine svigerforældre. Kagerne var faktisk ikke besværlige at lave. Der er mange elementer, der skal tilberedes hver for sig, men de enkelte elementer er ikke svære at lave. Og resultatet er imponerende. hvis du gerne vil imponere dine gæster uden at få sved på panden, vil jeg anbefale at lave millefeuilles.

Jeg takker af for denne gang. Der er mere hverdag, der venter på mig (højbedekonstruktion, indkøb, tøjvask, rengøring og ud i solskinnet mens det er der)

Om 14 dage bager jeg Alegrias som er lavet af amarant. Det er komplet ukendt territorium og ligner mest af alt fuglefoder. Så det kan næsten ikke skuffe skulle man tro.

Indtil da, kan i prøve at lave millefeuilles. Nedenfor er min opskrift. God fornøjelse.

Anette

Millefeuille med surbærcreme og kandiserede hibiscus.

Opskriften er skrevet i den rækkefølge du skal lave den. Læs den godt igennem og sørg for at du har ingredienserne målt af og klar inden du går i gang.

De kandiserede hibiscusblade skal du begynde på 1-2 dage forinden, da de skal stivne mest muligt. De smager bare af sukker men giver en vis wow-effekt. Andre spiselige blomster kan også anvendes i stedet, eks. stedmoderblomster, morgenfruer eller tallerkensmækkere. De skal bare være usprøjtede.

Vær ikke bange. Der er mange elementer i opskriften som bliver samlet til sidst. Tag en dyb indånding, følg opskriften. Det er ikke så svært som det ser ud til.

Opskriften giver 6 kager.

 

Kandiserede hibiscus

12 friske hibiscuskronblade, skyllede og tørre.

1 æggehvide

en smule almindeligt sukker

1 lille malerpensel

Blomsterbladende pensles med æggehvide på den ene side og strøs i ét fint lag med sukker. Herefter vendes bladet om og processen gentages.

Det er vigtigt at hele fladen dækkes med æggehvide og sukker, da bladet ellers vil visne.

Herefter skal de tørre på et stykke bagepapir i 1-2 dage indtil de er blevet stive.

 

Surbærsirup

100 g surbær

2 dl vand

3 spsk sukker

Blandingen koges ved middelvarme i 40-45 minutter indtil den er reduceret lidt. Sigt blandingen ned i en skål. Bærrene må gerne moses lidt i sigten så saften kommer med. Kompotten, der bliver tilbage i sigten, tages til side og gemmes til pynt. Siruppen skal nu køle lidt af inden du skal bruge den.

 

Creme

2 spsk majsmel

125 g sukker

5 dl mælk

2 æggeblommer

Kom alle ingredienserne samt surbærsiruppen i en stor kasserolle ved middelvarme og kog op under omrøring indtil massen koger og er blevet tyk.

Massen skal være tilpas tyk til at kunne ligge fast på et stykke butterdej uden at flyde ud. Er du i tvivl om den er tyk nok, så rør den nogle omgange mere.

Når surbærcremen er færdig skal den køle helt af inden du bruger den. Læg et stykke film tæt på cremens overflade så du undgår skinddannelse.

 

Butterdejsplader

2 ruller færdigkøbt butterdej

Tænd ovnen på 220 grader.

Placer butterdejspladen på bagepapir på en bageplade. Prik med en gaffel møjsommeligt hele fladen med maksimalt 1 cm mellemrum. Det er vigtigt at prikke meget tæt, da butterdejspladen ellers hæver op. Jo tættere des bedre.

Læg en bageplade ovenpå for yderligere at undgå at dejen hæver. Sæt pladerne i den forvarmede ovn, og lad dem bage i 10 minutter.

Herefter fjernes den øverste bageplade og butterdejspladen bager videre i yderligere 5 minutter indtil den er gyldenbrun.

Gentag processen med den sidste rulle butterdej.

Bundene skal køle af, hvorefter de lægges ovenpå hinanden, og med en kniv deles på midten på langs. Herefter lægges de to rektangler ovenpå hinanden så du får fire lag, og deles i 6 nogenlunde ensartede rektangler.

 

Glasur

300 g flormelis

Lidt varmt vand

Flormelis blandes med det varme vand. Glasuren må ikke være tynd. Løber den tyndt fra din ske, vil den også løbe ned over kagen og det er ikke meningen. Den skal heller ikke være så tyk at den ikke kan flyttes nemt rundt ovenpå en skrøbelig butterdejsplade.

Bliver den for tynd så kom lidt mere flormelis i. Bliver den for tyk så kom et par dråber varmt vand i.

 

Kagerne samles

Hæld din surbærcreme i en sprøjtepose. Klip et lille stykke af for enden eller brug en rund tyl (eks. nr. 13).

Sprøjt små runde halvkugler hele vejen rundt på den første butterdejsrektangel. Sprøjt også i midten, hvis du har plads.

Læg herefter en butterdejsrektangel let ovenpå uden at trykke ned.

Slut af med et stykke butterdej.

Fortsæt indtil du har 4 lag butterdej pr. kage.

Med en spatel eller en kniv smører du forsigtigt glasur udover det øverste butterdejslag så glasuren ligger nogenlunde jævnt. Pas på at du ikke trykker ned i den skrøbelige butterdej.

Overfør forsigtigt kagerne til et skærebræt og sæt dem på køl indtil de skal serveres.

Inden servering ligger du et par klatter af den tiloversblevne surbærkompot ovenpå glasuren samt 2 hibiscusblade.

Server kagen kold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *