Sachertorte – mit kugeln. Fortællingen om en massakre.

Jeg har klokket i det igen. Men som Donald Trumps rådgivere siger til sig selv: I mangel af bedre, må man vel improvisere.

I Edward Gees bog på side 283 er der det smukkeste billede af en sachertorte. Den har en god højde, og de mest sirlige chokoladesnirkler som pynt. Den er så smuk, at man næsten hører violinerne spille i Wiens gader anno 1832, hvor kagen blev opfundet.

Kopien fra Odder derimod, ser måske fin ud trods den noget ydmyge højde. Når man sætter tænderne i den, kommer sandheden imidlertid frem. Jeg havde forventet, at den ville være mere luftig, når nu der var vendt hele 6 piskede æggehvider i kagedejen. Den var dog tung og tør, og af samme årsag var der en del mere kagerester end jeg typisk er vant til. Jeg antager, at jeg nok havde dummet mig, da jeg vendte de piskede æggehvider i dejen. Der tabte kagen nok pusten lidt.

I denne opskrift skulle jeg arbejde med chokolade som glasur. Jeg bliver altid lidt nervøs når jeg skal lave noget med chokolade som man ikke kan gemme væk inde i kagen. Det er endnu ikke lykkedes mig at temperere chokolade, og jeg tror min selvtillid har lidt et knæk under mine mange mislykkede forsøg. Så jeg gik til opgaven med den største koncentration og fornemmelse for undergang. Jeg tror faktisk det gik ok. Det var ikke en ren chokolademasse, så tempereringen var vist mindre vigtig. Det skulle nok nærmere være en chokoladeganache, og det tror jeg ikke jeg gik alt for galt i byen med.

Da jeg nåede til at hælde kagedejen i min springform, syntes jeg godt nok, at der var lidt for lidt af den. Hvis det var meningen, at den skulle kunne flækkes i to og få en lige så fin højde som på billedet (anslået 8-9 centimeter), så var jeg dybt afhængig af, at den hævede vældig op inde i ovnen. Hvad der skulle få den til at hæve, kan jeg ikke svare dig på, for ifølge opskriften skulle der ikke anvendes hævemidler. Min naive tro på, at der ville komme en enhjørning og puste tryllestøv på min sachertorte så den kunne blive lige så fin som Edward Gees, holdt mig kørende i den næste 1½ time, hvor den bagte. Jep, bagetiden var 1½ time.

Sådan blev det ikke. Jeg stod i stedet med en kage med en højde på ca. 4 centimeter, og tænkte “alt pynter vel på en mødding”, og satte min sidste tro på, at den ville se meget højere ud når der kom chokoladeglasur over. Sådan lever jeg nogle gange i min egen verden.

Den blev ikke højere, men den så dog bedre ud. Da jeg endelig kunne servere kagen for min mor og Allan, holdt jeg fast i den allersidste flig af tro på, at nok var den ikke for lovende i højden og tyngden, men den smager sikkert fantastisk.

Sådan blev det ikke. I stedet blev der drukket lidt mere kaffe for at få de tørre bidder ned.

Med lidt under 3/4 af kagen tilbage som bare stod i køleskabet og hånede mig, var der ikke andet for end at tænke kreativt. Jeg nægtede, at lade det indtørrede uheld vinde over mig. “Haha” tænkte jeg med et ansigt som Grinchen på vej til at stjæle julen “Jeg laver dig til romkugler din uduelige, springformsudklækkede fejlleverance!”.

Så blev der ellers købt en hindbærroulade og en flaske romessens. Jeg satte mine remedier op foran sachertorten, uden at fortælle den hvad der skulle til at ske. Den skulle lige lide først. Så derfor spiste jeg den første tiendedel af rouladen med den største synlige nydelse (hvilket ikke var svært. De ved hvad de laver på Dan Cake).

Derefter blendede jeg hindbærrouladen, mens jeg skulede olmt til hjemmebaget. Rouladen blev nærmest flydende. På dette tidspunkt tror jeg sachertorten – hvis den havde haft påklædte nedre ekstremiteter – ville have rystet i sine hypotetiske bukser.

Så blev det sachertortens tur. Med et hævngerrigt smil bredere end Jokerens, hakkede jeg min mislykkede chokoladekage i små stykker, inden den også fik en tur i blenderen.

Som en sidste hån blev massen vendt i krymmel, og nydt med den allerstørste glæde.

Herefter følte jeg at retfærdigheden var sket fyldest. Jeg havde fået min hævn, og det sidste grin. For pokker, jeg griner stadig over, hvor udfordret jeg er med mit bagværk.

Om 14 dage vil jeg her på bloggen fortælle om min forhåbentlig mere afslappede oplevelse med at lave afrikanske ingefærsmåkager….Det skal selvfølgelig nok gå galt alligevel. Send lidt bagemagi min vej 😉

Indtil da, kære læsere, ønsker jeg jer en dejlig forårssøndag.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *